Dykkerrejse - Maldiverne information

Easy Dive er stolte over at kunne tilbyde luksus live aboard på den fantastiske båd M/Y Carpe Diem. Desuden kan vi tilbyde et bredt udvalg af flotte og betagende resorts, som helt sikkert vil kunne opfylde alle dine behov uanset om det
gælder dykning eller ren afslapning.
Er du til tropisk klima, dykning, snorkling, afslapning på hvide sandstrande, overnatning i lækre bungalows ude over vandet og generelt vil holde ferie et eksotisk sted, er Maldiverne lige noget for dig.

Dykning
Maldiverne er en unik gruppe af atoller midt i turkisblåt vand, hvor dette paradis byder på et fantastisk og spændende undervandsliv. Maldiverne ligger sydvest for Sri Lanka i den tropiske Indiske Ocean.
Maldiverne består af over 1200 små lavtliggende koralatoller med flotte hvide sandstrande.
Grunden til det spændende og varierende dyreliv er de ideelle forhold, som netop dette sted tilbyder i form at et unikt og nærmest jomfrueligt koralrev. Koralrevet danner hjem for mere end 700 forskellige arter af fisk, hvoraf mange desværre er stærkt truet af udryddelse. Dyrelivet her omfatter blandt andet de store og flotte hvalhajer, havskildpadder, blæksprutter, manta rokkere, tunfisk, barracudaer og den klassiske napoleonsfisk for bare at nævne nogle enkelte.

Maldiverne har dejligt tropisk klima hele året rundt og vandtemperaturen ligger konstant på ca. 27-30 grader.

Easy Dive anbefaler, at du tager dit kursus hjemmefra, så du kan nyde flotte dykkeroplevelser på feriestedet uden at tænke på kursus, øvelser mm. Easy Dive tilbyder et af Danmarks største udvalg af dykkerkursus og sælger desuden alt indenfor dykkerudstyr. Kontakt Easy Dive for at høre mere om dine muligheder. Hvorfor Bruge feriedage på noget, du kan gøre hjemmefra.

Andre aktiviteter
Ud over dykning findes der på Maldiverne en lang række andre spændende og oplevelsesrige aktiviteter. Der kan blandt andet nævnes sejlads med katamaran, kanosejlads, windsurfing, beach volley, tennis og snorkling.
 
Om aftenen tilbyder de fleste resorts lokal underholdning i form af live musik, forskellige former for varieter mm.

Rejseinformation
Hovedstad: Male
Areal: Ca. 300 km2
Sprog: Maldivisk dhivehi, engelsk
Indbyggertal: Ca. 350.000
Bruttonationalindkomst pr. indbygger: 2.090 US $ (2002)
Styreform: Republik
Højeste punkt: 2,4 m over havets overflade
Sammensætning: Koralatoller med sandstrande
Klima: Tropisk, varmt og luftfugtigt. Regntid fra november til marts og juni til august
Naturlige ressourcer: Fisk
Befolkningsgrupper: Indere, sihaliere, arabere
Religion: Sunni muslimer
Rejsetid fra Danmark: Ca. 11 timers flyvning afhængig af rute
Tidszone: BST + 4 (Sommertid) GMT + 4 (vintertid)
Pas og visum: Pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder fra hjemkomst og turister vil automatisk få udstedt et tourist visum ved ankomst og som giver tilladelse til turistophold på 30 dage
Møntfod Rufiya = 100 laari. Kursen er ca. 0,42 dkr.
Vaccinationer: Anbefaling er Difteri, Hepatitis A (smitsom leverbetændelse), Stivkrampe, Diarré, Gul feber - transit. Spørg din læge, hvis du er i tvivl

Kontakt Easy Dive for yderligere informationer, tilbud og bookning.

Der tages forbehold for trykfejl, ændringer i priser og specifikationer, tider og udsolgte pladser uden varsel.
Der henvises til Easy Dives generelle booking- og rejsebetingelser. 
Easy Dive ApS • Gugvej 140 • 9210 Aalborg SØ
Butik: +45 96592176 • Butik: +45 22592170 • Olav: +45 40592176 • salg@easydive.dk